Open Broadcast Studio

Episode 2017 – 010: Live streaming med Open Broadcast Studio

Hjertelig velkommen til dette afsnit af WebPreneur PodCasten, jubilæumsafsnit nummer 10 i 2017 !!!

I dag sender vi på en helt NY måde, så dette afsnit er et forsøg på at live streame på YouTube. Mike har nemlig været i gang med at lege med Open Broadcast Studiom så Ragini sidder på Skype på Als, mens Mike sidder med fra sit kontor i Herning.

Du får hele vores opstart med, hvor vi sidder og tilpasser lyd og klargør til at sende.

I skrivende stund er vi færdige med at sende, og vi kan berette om, at vi har haft 8 lyttere med her inden, vi nærmest er kommet i gang. Det er vi SÅ GLADE FOR!!!

På programmet i dag er:

  • WannaCry (ransomeware)
  • Kommunikationskassen: Sådan gør du dine sociale medieprofiler skarpere
  • Open Broadcast Studio
  • Når et jobmatch fejler
  • Teknikhjørnet: SEO

I dagens afsnit fortæller Mike lidt om Chelsea Manning, der fornyligt blev løsladt. Vil du høre hele afsnittet om whistlebloweren, så lyt med i dette afsnit af wppc.
Derudover kommer han ind på backup og ransomeware, hvorfor det er VIGTIGT at forholde sig til! Som han siger, det er din egen skyld, hvis du bliver ramt af ransomeware, da alle BØR tage backup, særligt hvis man arbejder med mange vigtige data.

Ragini fortæller om, hvordan du kan optimere dine sociale medieprofiler for at skabe synlighed og interesse om din person. Her tager hun udgangspunkt i sine egne Facebook- og LinkedIn-profiler. Hun fortæller bl.a., hvad du konkret kan justere på, når du poster opslag samt skal vælge billeder. Læs mere på Jobtimize.dk

Ragini fortæller også om, hvad man som virksomhed og jobsøgende kan gøre for at blive skarpere i sine budskaber og ønsker, så man minimerer risikoen for fejlmatches. Du kan læse det fulde indlæg med hendes egen historie og konkrete råd til at blive endnu skarpere.
Læs indlægget her.

Som tidligere nævnt, så har vi leget med Open Broadcast Studio, som bevirker, at vi kan live streame på YouTube, så du kan følge vores optagelser på video. Se udsendelsen her.

Mike slutter programmet af med at fortælle om SEO, forskellige begreber, og hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med SEO. Bl.a. duplicate content, blackhat SEO, meta descriptions, title tags osv.

Lyd med til hele afsnittet af podcasten nedenfor,

Glædelig lyttelyst!
Ragini & Mike
WebPreneur PodCasten

Links

http://wppc.dk/2017/01/29/episode-2017-002-peter-kofoed/
http://jobtimize.dk/synlighed-paa-sociale-medier/
http://jobtimize.dk/2017/05/16/naar-jobmatch-fejler/
https://www.nomoreransom.org/

 

Afsnittet på YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=9U5h5jR21OQ